Generel information - FAQ

Åbningstider

Kiosken åbner en time før første forestilling.
Kiosken lukker når sidste film begynder.

 

Billetbestilling

Du kan enten bestille billetter her på hjemmesiden, eller ringe på tlf.: 

Sønderborg tlf.: 74 42 16 00 hver dag en time før første forestilling.

Aabenraa tlf.: 74 62 98 99 hver dag en time før første forestilling.

Der kan max bestilles/købes 6 billetter ad gangen. Har du brug for flere kan du ringe til os i biografen og bestille dem over telefonen (se numrene længere nede).

Vi forbeholder os til enhver tid ret til at ændre på de reserverede pladser hvis dette skulle blive nødvendigt i forhold til bedst mulig udnyttelse af salene.

 

Program

Kinorama lægger hver Torsdag nyt program ind for den efterfølgende uge. Derfor ligger der max. program for 14 dage ad gangen.

Der kan ligge enkelte forestillinger længere frem. Det kan dreje sig særforestillinger som ikke er den del af det faste program, som f.eks BabyBio eller SeniorBio. Eller det kan være særlige Eventvisninger eller Forpremierer.

Vi forbeholder os desuden retten til at ændre i programmet, ligesom valgte pladser kan ændres. Dog tilstræbes det at bestilte billetter bliver holdt på samme række.
Ved ændring eller aflysning af en forestilling, vil vi ringe til de berørte og informere dem hurtigst muligt.

 

Ordensreglement for Kinorama Sønderborg

Kinorama gør hermed opmærksom på, at det ikke er tilladt at:

  • Medbringe og indtage mad og drikke der ikke er købt hos Kinorama
  • Benytte lyd- eller videooptageudstyr i Kinoramas 5 sale, dette gælder også mobiltelefoner.
  • Være til gene for de øvrige gæster og personale, både hvad angår støj og opførsel.
  • Ryge på Kinoramas områder, ej heller med e-cigaretter.
  • Tage billeder eller optage lyd/video på Kinoramas områder, uden forudgående aftale.

 

Kontakt

Du kan til hver en tid sende os en mail på: mail@kinorama.dk
Bemærk dog at denne mail ikke kan bruges til at afbestille eller bestille pladser.

Kontakt til vores eventafdeling skal ske på: event@kinorama.dk

 

Handicap-info

I Kinorama Sønderborg er der fuld niveaufri adgang til alle sale, som hver er udstyret med minimum 2 handicap-pladser. Der er desuden handicapvenligt toilet i biografen.

Billetbestilling til handicap-pladser skal ske over telefon, dette kan ikke gøres på hjemmesiden.

I Kinorama Aabenraa er der adgang til Sal 2 via trappelift. Kontakt biografen ved behov for dette.

 

Undertekster

Det er ikke alle danske film der bliver tekstet. Det er noget det enkelte filmselskab afgør.

I Kinorama viser vi de danske film - hvor det er muligt - med danske undertekster.

På dagens program vil der stå "Tekstet" under tidspunktet på de forestillinger der bliver tekstet.

 

Eget slik/drikke

I Kinorama tillader vi ikke at folk medbringer deres eget slik eller egne drikkevarer.

 

Ændring af bestilling

Hvis du har behov for at ændre i en bestilling, kan du ringe til os på tlf.: 74 42 16 00 (Sønderborg) eller 74 62 98 99 (Aabenraa), hvor vi vil være behjælpelige med at tilføje/fjerne enkelte pladser, eller flytte jer til et nyt sted i salen.

Ved afbestilling kan du blot følge linket i den mail du modtager ved bestilling.

Hvis du har købt billetter på nettet, som du enten ikke kan udskrive, eller har mulighed for at fremvise på telefon eller lign., kan du blot oplyse telefon nummer samt navn i kiosken, hvorved dine billetter printes.

 

Billetpriser

Sønderborg: Normal billet koster Kr. 110,-, dog Kr. 80,- for børnefilm.
Der vil være tillæg ved forlænget spilletid, samt 3D.

Aabenraa: Normal billet koster Kr. 90,- dog Kr. 80,- for børnefilm.

 

Gavekort gyldighed

Vores gavekort er gyldige 3 år fra udstedsdatoen.

Bemærk at Kinorama Sønderborg ikke modtager gaveæsker, gavebokse mv. med mindre de er udstedt af Kinorama. 

Aabenraa er stadig en del af indløsningsaftalen med eksterne udbydere.

 

Aldersgrænser

Medierådet står i Danmark for at vurdere alle film, og det er dem der bestemmer hvilken censur filmen får.
De vil få én af 4 kategorier:

Tilladt for alle.
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.
Tilladt for børn over 11 år.
Tilladt for børn over 15 år.

Læs evt. mere på Medierådets hjemmeside her.

Hvis barnet er fyldt 7 år, kan barnet i følge af en voksen, se alle film.

I Kinorama skal man være fyldt mindst 4 år for at se film, dette er af hensyn til barnets hørelse.